ETS NORD udvider endnu engang med opkøb af svensk virksomhed placeret i Malmö

27.04.2021

Med opkøbet af JC Plåt & Isolering AB, som producerer rektangulære kanaler, styrker ETS NORD endnu en gang sin position i Norden. Alle ni medarbejdere hos JC Plåt & Isolering AB overgår til ETS NORD. Fremadrettet fortsætter JC Plåt & Isolering, som et brand under ETS NORDs produktprogram.

Udvidet produktprogram
Opkøbet af den svenske producent er dog kun ét led i ETS NORDs overordnede plan om at være en af Nordens førende producenter af ventilationsløsninger og udstyr.

”Efterspørgslen i Sverige og Danmark efter rektangulære kanalsystemer og lignende produkter er stor. Og tanken bag opkøbet er netop at udvide vores sortiment af ventilationsløsninger, så vi er i stand til at tilbyde vores kunder i Sverige og Danmark alt, der er nødvendigt for god ventilation under ét tag,” siger Markku Mattila, Head of International Sales and Marketing hos ETS NORD.

”Vi er rigtig glade for at byde velkommen til JC Plåt & Isolering. Deres ekspertise indenfor rektangulære kanalsystemer er en gevinst for hele ETS NORDs produktprogram på det danske marked,” tilføjer Jette Andersen, Country Manager for ETS NORDs danske aktiviteter.” Det betyder, vi kan tilbyde et endnu bredere program af ventilationsløsninger til vores danske kunder.”

JC Plåt og Isolering er blot en af flere opkøb
Opkøbet af den svenske virksomhed var hverken den første eller den sidste akkvisition. Over de seneste år har ETS NORD realiseret en vækststrategi med øget produktudvikling og produktion af ventilationsløsninger til det meste af Norden. Løbende er ETS NORD blevet forstærket via opkøb af relevante producenter, der samtidig har bragt endnu mere ekspertise med sig.

I løbet af 2020 blev der udvidet i Finland med opkøb af blandt andet Suomen Ilmastointitukku Oy og Test-Air Oy, som var med til at styrke ekspertisen indenfor røgkontrol og udvide sortimentet af installations- og fastgørelsestilbehør. I 2018 opkøbte ETS NORD Recair OY, som producerer ventilationsanlæg til forskellige applikationer.

 

ETS NORD er en koncern, der producerer, sælger og markedsfører ventilationsprodukter og udstyr. Vi har salgsselskaber og produktion i Danmark, Sverige, Finland og Estland. Siden grundlæggelsen i 1998 er ETS NORD vokset til en virksomhed med i alt 375 medarbejdere fordelt ud over det meste af Norden. ETS NORD er forpligtet til bæredygtig og ansvarlig drift på tværs af hele sin forretningskæde. Den samlede omsætning for ETS NORD koncernen i 2020 var omkring 50 mio. EUR (DKK 375 mio.).

JC Plåt & Isolering AB er en familieejet virksomhed specialiseret i fremstillingen af rektangulære ventilationskanaler. Virksomheden har 9 ansatte og omsætte i 2020 for ca. 1,2 mio. EUR (DKK 9 mio.)

Yderligere information

Jette Andersen

Country Manager